login

Discus-Hulen
Forside
Om os
Salgsliste
Vores Akvarier
Galleri
Videoklips
Links
Kontakt


Artikler
- Forebyggelse frem for helbredelse
- Valg af akvariefisk
- Sammensætning af fisk


Information
Artsleksikon
Planteleksikon
Sygdomsleksikon
Tips & Tricks


Debat
Forum
Ris & Ros


Chart.dk

 
Artikel
Valg af akvariefisk
I det øjeblik man starter et nyt akvarium op, er akvariets biologiske ligevægt i ubalance, og derfor er det vigtigt, at man venter med at sætte fisk i det. Det bedste vil være, hvis man kan lade akvariet stå kun med planter, rødder osv. i 14 dage til
3 uger, selvom det er svært – det skal dog lige siges, at hvis man bruger et biologisk fremmende middel, vil det være muligt, at sætte fisk i akvariet en uge efter opstart. Men ved at vente med at sætte fisk i akvariet, til det er klar til det, giver man planter lov til at slå rod, og fiskene får en bedre start i deres nye omgivelser.

Inden man drøner ud og køber de dyreste og flotteste fisk hos dyrehandleren, er der nogle få ting man bør overveje. Herunder er de grundlæggende tommelfingerregler for valg af fisk:

    - Inden anskaffelse af fisk, er det en rigtig god ide, at lære noget om       de fisk, man gerne vil have (f.eks. gå på biblioteket, søg på nettet og       spørg evt. dyrehandleren)

    - Start med at købe få, men hårdføre fisk (det giver de nyttige bakterier       en chance for at formere sig, så de kan tage sig af de voksende       affaldsmængder)

    - Køb bla. fisk som spiser alger (alger vokser meget hurtigt, faktisk       vokser de hurtigere end de fleste planter, og specielt i et nystartet       akvarium kan de hurtigt tage overhånd)

    - Køb kun fisk der ser helt raske ud (f.eks. der må ikke være skader på       finner eller gæller, og fiskene må generelt ikke se syge eller magre ud)


Herunder ses der nogle forslag til hvilke fisk man kan vælge hvis man er begynder, øvet eller erfaren akvarist. Det skal lige siges, at det kun er vejledende, men det kan give nogle gode retningslinier for, hvilke arter
man med størst succes kan få til at trives hjemme i akvariet.

Begynderen:
Sværddrager, Mollyer, Platyer, Guppyer, Zebrafisk, Neonfisk, Scalare, Siambarbe, Rød Neon, Sort Neon, Sort Tetra, Øksefisk, Toplettet gurami, Guldgurami, Guldbarbe, Hajbarbe, Kilepletbarbe, Pupurbarbe, Labeo, Xenocare maller, Plecostomus maller, Dværgsugemalle, Flying Fox, Pragtsmerling, Kuhli-ål, Glasmaller, Slørhaler, Kyssegurami, almindelige sugemaller, de fleste pansermallearter.

Den øvede:
Malawi- og Tanganyika cichlider, samt diverse Syd- og mellemamerikanske cichlider, Perlegurami, Dværggurami, Honninggurami, Kampfisk, Rødnæse Tetra, Killifisk (fås kun sjældent i handelen), Måneskinsgurami, Regnbuefisk, Skråsvømmere, Kuglefisk, Argus, Månefisk.

Den erfarne:
Discusfisk, Chokoladegurami.

Skrevet af: Charlotte Larsen

cheap mulberry handbags uk

Beskeder
11. maj 2006
Vores kontakt side har været nede noget tid nu, men fejlen er rettet så du igen kan kontakte os.
Thomas Boldsen

24. januar 2006
Så er der kommet nyt billede på forsiden. Det er af vores Spotted Blue Snakskins.
Charlotte Larsen

15. januar 2006
Så er der desværre udsolgt af vores Blue Snakeskin, men hold øje med vores salgsside, hvor der løbende vil blive lagt nye fisk ind til salg.
Thomas Boldsen



Forbrugertilbud



:: Copyright © 2003-2004 :: All rights reserved ::